26 oktober 2012

F*** FODBOLD FREDAG


























Når oktober nærmer sig enden er det tid til Herlig Allehelgen. Det synes vi i hvert fald. Så skift den runde sort/hvide ud med en rund og orange denne ultrakolde fredag. Det kræver bare et græskar, et par skarpe knive, lys og tændstikker og så har man sådan en herlighed her:


24 oktober 2012

En slags tv reklame ...

Billede af Rasmus, taget fra Go' Morgen Danmark






















Jeg er i virkeligheden ikke særlig meget for tv om morgenen. Det klinger bare lidt forkert. Og tit er det bare heller ikke s.... spændende tv, for nu at være helt ærlig. Dog har jeg på det seneste alligevel et par morgener stået lidt tidligere op end ellers - udelukkende for at kunne sidde i sofaen med kaffen og en lille dosis morgen-tv. Hvorfor? Jo, på grund af de her to drenge, der hedder Thomas og Rasmus og er giga FCN fans. Som i ... giga giga giga! Go' Morgen Danmark har dem så i studiet om morgenen før hver Champions League kamp. Hvor de snakker om forventninger, taktik og tjuhej.

Og måske er jeg bare nostalgisk fordi det minder mig om en hvis svoger og hans slæng, men de to her er intet mindre end fantastisk tv. De sidder hver gang i fuld 'kampuniform' og naturligvis med en dåseøl på bordet istedet for den sædvanlige kop kaffe i Royal Copenhagen stel. Ret forfriskende. Og de fortæller med et glimt i øjet om, hvor meget FCN naturligvis vil vinde mod de her europæiske storhold. Se bare her.

Klippet er fra i går morges. I dag var den ene fra duoen så i studiet igen for lige at vende kampen i aftes. Som med-'analysator' var Flemming Fjeldgaard fra Berlingske. Og selvom det var sans dåseøl og med ekstra hæs stemme, var det endnu engang fremragende tv.

Hvornår spiller FCN igen? For så skal vækkeuret stilles! Til klokken alt for tidligt ...

18 oktober 2012

Bend it like ... Mtiliga??

Billede fundet på Nordjyske.dk

Okay, her er et navn jeg aldrig har hørt før, og lige pludselig er det alle steder! Patrick Mtiliga. Genfortælling er sikkert ikke nødvendig, det er nærmest umuligt ikke at ha' hørt om det her, så lad mig i stedet (som nok den eneste) kongratulere den stakkels purk. For en gangs skyld var det ikke Bendtner, der gjorde i nælderne!! Det var da i virkeligheden ret forfriskende.

Men ... hvis man nu skal idiosynkrasere lidt over det, hvad i alverden får så en granvoksen mand til at sige (kort før kampstart, hvor man må gå ud fra at alle er i form) at han ikke "føler sig klar". Og hvad f..... betyder det egentlig? Er det benene eller hovedet. For fysikken må og skal da være klar, ikke? Så det er hovedet, der ikke er klar. Men er det ikke hele fodboldens natur at du ligesom skal være klar, hele tiden? Især når du er udtaget til truppen. Hvordan kan man ikke være klar? I don't get it. Men prøv lige at høre, hvad han siger, hovedpersonen selv (til sporten.dk):
"Da Morten beder mig om at varme op, spørger jeg ham om, hvorfor jeg er blevet tilsidesat. Men det får jeg ikke svar på. Derfor har jeg svært ved at føle, at jeg bliver værdsat. Du har brug for at føle dig værdsat og brug for at føle dig som en del af noget for at du kan føle dig 100% klar."
Eh, are you kidding me? Og er jeg den eneste der talte 4 gange 'føle'. OMG, han er professionel atlet for søren. Det handler sg# da ikke om følelser. Dio mio altså. Mentaltræner Erik Østenkjær udtaler til samme:
"Det er et meget godt eksempel på en forkælet  unge, der reagerer i en forkælet kultur. Det er ligesom et barn, som er sur og forkælet og går ind og smækker med døren (...)"

Godt sagt, der. At man så kan vende den om og sige det samme om landstræner Morten Olsen, er en helt anden artikel ...

22 juni 2012

F*** FODBOLD FREDAG



En lille smule solskin på en regnvejrsdag.

20 juni 2012

Bend it like ... åh Bendtner altså




















Og han gjorde det igen! Skabte forsider og overskrifter for noget helt andet end det, han burde skabe forsider for. Jeg gider slet ikke genfortælle og kommentere eller rase over (dumme)bøden, som er fuldt fortjent. Bortset fra at jeg ikke helt forstår størrelsesforholdene. Underbukse-stunt: 100.000 euros. Racisme: 20.000 euros. Seriously UEFA? Det er edderrålme til grin.

Men det er nu ikke derfor, jeg bringer det på bane. Næh, det er det ironiske i, at Bendtner i disse tider pryder forsiden på Cover Man med ordene 'Nicklas Bendtner, eneren har fået et wake-up call og lytter efter'. Æh, seriously? Men hvem i alverden er det så, han lytter til? Vedkommende kan sgu næppe være den hurtigste bold på banen. Som jeg tidligere har idiosynkraseret lidt over, så har han det med at tiltrække sig al den forkerte opmærksomhed. Lad os heller ikke glemme den der fine Se&Hør forside for et par uger siden med brunetten på toilettet. En ting er, at man tænker, at han er et lidt nemt offer efterhånden. Noget andet er ... ahmen for søren, han gør det altså heller ikke let for sig selv.

Så igen, jeg vil virkelig gerne vide, hvem det er, han lytter til!

15 juni 2012

F*** FODBOLD FREDAG



Hvad mere passende end at se Svanesøen denne F*** FODBOLD FREDAG, hvor Michael Laudrup er blevet udnævnt til ny træner for Premiere League klubben SWANsea. Enjoy!

Svanesang
























Så er det officielt. Laudrup skal til Swansea. Jeg tænker, det er et godt match. Ikke fordi jeg ved noget som helst om det der med spillestil, som ligger godt til ham og bla bla bla. Næh, men svanen er sådan et smukt og elegant dyr, lidt ligesom Laudrup himself. Det kan da kun blive en succes (here's hoping).