Okay, man har mange spørgsmål, når man som mig ikke har forstand på noget (fodboldrelateret). Bla. hvem man skal holde med? For man skal jo holde med nogen. Hvad er kriterierne? Og når man ikke rigtigt har noget tilhørsforhold og intet ved om klubberne, må man finde på sine egne kriterier. Så nu er jeg lige lidt pige-agtig og dømmer dem derefter: Skulle jeg vælge udfra flotteste LOGO har FC Bayern München hermed min støtte.
Skulle kriteriet være lokation af fodboldklub er der slet ingen konkurrence; Heya Chelsea! Som tidligere London resident kan valget ingenlunde være anderledes.
Så indtil videre er stillingen altså 1-1.
Okay, videre med det rent fonetiske. Bayern München (bajr'n mønsjen) lyder ikke lækkert. Jeg har altid hadet ordet bajer. Stik mig en bajer! Nej, nej, alt for værtshus-agtigt. Chelsea (Tjelsii) ... Sea er hav og hav er sommer, sol og frihed. Åbne vidder og masser af vand. Okay, 1 mål mere til Chelsea. (Begge klubber har FC med, så det eliminerer sig selv).
Hmmm, hvad mere? Bayern München har Robben, det giver et mål. Til gengæld er Chelsea's website klart pænest og mest overskuelig. 1 mål mere dér. Stilling ved halvleg? Chelsea: 3-2.
Måske er det en britisk ting, men der er meget med charity på deres hjemmeside. Muligvis gør Bayern München lige så meget, men det fremgår slet ikke på deres hjemmeside, så for en novice som mig går næste mål til Chelsea. Blandt andet er der kampagnen Help a Capital Child, som blev startet helt tilbage i 1975. Dén går lige i mor-hjertet! Siden 2009, hvor klubben blev kampagnens nationale partner, har Chelsea rejst £ 621.621 (som på dansk bliver til: 5.791.774,86 kroner) til Help a Capital Child. Og hjulpet 10.000 børn. Wow.
Pæneste spillertøj går, sorry Munich, til Chelsea. Derved står den her få minutter før slut 5-2 til Chelsea. Dog er Bayern Münchens spillerpræsentation klart den sjoveste. Jo, man får mere 'rigtig' information hos Chelsea, men hos Bayern står der fx om målmanden, at hans yndlingsmad er pasta og kælenavn er Manu. 5-3.
Men hov, der er jo en dansker på holdet! Bayern München nummer 9, Nils Petersen. Som elsker kirsebærcola. Solgt.
Slutfløjt, færdig og Bayern München halede i den grad ind på Chelsea, meeeeen, slutstilling blev 5-4 til Chelsea og derfor kipper jo på lørdag brititsk og blå/hvidt! Uvidenskabeligt og måske lidt dumt, men hey, sådan er kvinder. Der er så meget vi ikke forstår ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar