23 maj 2012

FODBOLDSANG SHOW DOWN!



Som jeg skrev i sidste uge, lavede Rasmus Nøhr en sang op til Champions League finalen i lørdags. Han fik fire dage og et styks Laudrup + Elkjær på kor. Og resultatet var faktisk ret charmerende. Teksten var finurlig, sød omend lidt banal, men i en fodboldsang gør dét ikke så meget. Det er jo lidt banalt i det hele taget. Selve sangen starter 4 min og 25 sekunder inde i klippet ovenfor. (Hør den evt. her).

Dét fik mig til at tænke på, hvem det egentlig er, der beslutter, hvem der bliver hyret til at komponere og udføre hhv. EM og VM sangene? Og mere vigtigt; hvem har hyret Nik & Jay? Og siger man så bare tak for sangen uanset hvordan udfaldet er? Og hvor lang tid har de fået til det? Og hvor mange penge, ikke mindst?

For prøv lige at lytte med her - "Vi vandt i dag" ført an af de førnævnte herrer.


Grunden til at jeg gerne vil vide lidt mere om tid og honorarer er den kæmpestore forskel, der er på de to respektive bidrag. Sådan rent melodisk er det umiskendeligt Nik&Jay og Nøhr. Det er klassisk Nøhr mod klassisk Nik&Jay. og det fint nok. Så kan man synes mere om den ene stil end den anden. Fair nok.

Men hold nu op; prøv at kigge lidt på teksterne. "Vi vandt i dag" er fundet på lyricsreg.com, og "Champions League finale" har jeg selv siddet og transskriberet efter gehør.

VI VANDT I DAG

la' mig drømme/drømme om mirakler/la' mit øje se/en skov af hænder/hvor vi kom fra/er der ingen der glemmer/når vi flyver/er det uden vinger/så hvis de spø'r os hvad vi tror på/si'r vi, vi tror på det her øjeblik/hvor vi står her/skulder mod skulder/i rødt og hvidt/ja, vi dem fra Dannevang//


Det stod skrevet i vinden at vi ville gøre det/så vi finder en vej gennem mørket/de skal vide, at de er vindere/for selv når vi falder, falder/rejser vi os op igen/med hjælpen fra en ven/og de skal se vores flag/for vi vandt i dag//


Vi står sammen så vi står stærkt/vi fra et lille land, men ambitionerne har vokseværk/du lytter til et dope flow, ingen mundkurv/hop fra perronen med på vognen, triumftog/højt på strå, vi maler byen rød og himlen blå/vi er foran hele flokken, de får brug for nye kondisko/vi sejler op ad åen vi sejler ned igen/og når man siger vores navn så ved de hvem//


Det stod skrevet i vinden at vi ville gøre det/så vi finder en vej gennem mørket/de skal vide, at de er vindere/for selv når vi falder, falder/rejser vi os op igen/med hjælpen fra en ven/og de skal se vores flag/for vi vandt i dag//

CHAMPIONS LEAGUE FINALE

Jeg ta'r på vej/så baby bye bye/G.I. Joe jeg ik' kan sige nej til/jeg ved godt du sagd'/hvis jeg gik min vej/tog du din pun-army ud og sightse//


(men) det er ikke fordi jeg ik' synes vi ikke har det godt/du den bedste kæreste jeg har haft, din mad er go' og dit hår (er) flot/det er heller ik' fordi din kærlighed ik' er nok/selv når jeg stener får jeg stok over din nøgne krop i slåbrok (sjovt nok)/Champions League finale/for der er Champions League finale//


Du vil ha' mad, se film og ha' knald/det er fint med mig alt sammen/ men i aften er jeg kun til ball/drengene kommer/ med øl og med ballad'/og i aften skal vi feste, der er Champions League final'/Champions League finale/(der er) Champions League finale//


En hyldesttår på båthorn, tøjhyler og popcorn/vi var ynglinge som unge, nu vi old boys med ligtorne/det er Chelsea mod Bayern/os mod hele verden/død over dommeren og dig hvis du blokerer skærmen/


Champions League finale/og vi fester til vi hører hanen gale/(der er) Champions League finale/vi fester til vi hører hanen gale//

Det fine ved Nøhrs tekst er, at han også kommer ind på parforhold og den konstante konflikt, fodboldfans står overfor; kæreste eller bold? Og han gør det både med humor og på super elegant vis. Samtidig er melodien en, vi med det samme får lyst til at synge med på, ikke?

Nik& Jays er til gengæld helt og aldeles fuldstændig fantasiforladt. Teksten handler om, at vi står sammen, nå ja, men er den ikke lissom skrevet før? Bare 100 gange mere poetisk? Og deres lålålålålålå og lidt Flemming Toft er også bare ... gjort før. Bedre.

Hvad med om man spurgte Rasmus Nøhr næste gang, der skal skrives en sang? Og giver ham god tid? Og måske også lige ringer til Jarlen og få ham på som medforfatter?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar