10 juni 2012

'On the cover of a magazine'

Det er sommer, det er sol, og det er tid til sport. Og så er det blevet populært at sætte fodboldstjerner på forsiden af alskens magasiner for ligesom at illustrere og gøre det helt klart, hvad sommeren kommer til at handle om. Men jeg må indrømme, at de danske magasiner halter lidt bagefter, når det kommer til hvordan de illustrerer det der med sommer&sport.

Euroman har sat William Kvist på forsiden i nydelig sort habit, lidt a la den 2 år gamle Bendtner-forside:

Euroman juni 2012

Euroman juni 2010 (undskyld ringe billedkvalitet)


































Der er tale om to nydelige, unge mænd, og hvis ikke man lige vidste det, ville man jo ikke kunne vide, at de i virkeligheden er fodboldspillere. Og undskyld, men var det også nødvendigt at retouchere Kvisten i en grad, så han ligner en 12årig i fars habitjakke? 

Anyhoo, videre til Cover Man som har førnævnte Bendtner på forsiden: 

Cover Man juni 2012


































Sort bluse og hvidt håndklæde om halsen. Det får mig umiddelbart mere til at tænke boksning end fodbold, men nuvel, det er bedre end habitter. Spørgsmålet er så: Ville jeg købe det blad? Nope, nej, det tror jeg ikke. Og ja, det er herreblade, men herrerne køber det vel i forvejen, og dem der ikke gør, har måske en kæreste, der måske kunne finde på at købe sådan et med hjem. Men ikke med de her forsider. Hvorfor må de ikke ligne de sportsmænd, de er? Det ville da være så meget mere spændende. En anden ting er, at det jo er sommer! Bladene skal være fulde af solskin og lækkert hår - det er da ikke nu vi skal gå rundt og være sorte og grå! 

Skip to ... britiske Elle Magazine som har valgt at sætte David Beckham på forsiden. Og hvilken forside! Jo jo, det er et modeblad til kvinder, men skal man præsentere en vaskeægte sportsstjerne, er det altså sådan man skal gøre det! Kvinde- som mandeblad, punktum! 

David Beckham Elle July 2012


































Som sagt, det her er en forside! Det er sommer, det er sol (!), og det er fodboldspillere, som vi helst vil se dem :o) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar