18 oktober 2012

Bend it like ... Mtiliga??

Billede fundet på Nordjyske.dk

Okay, her er et navn jeg aldrig har hørt før, og lige pludselig er det alle steder! Patrick Mtiliga. Genfortælling er sikkert ikke nødvendig, det er nærmest umuligt ikke at ha' hørt om det her, så lad mig i stedet (som nok den eneste) kongratulere den stakkels purk. For en gangs skyld var det ikke Bendtner, der gjorde i nælderne!! Det var da i virkeligheden ret forfriskende.

Men ... hvis man nu skal idiosynkrasere lidt over det, hvad i alverden får så en granvoksen mand til at sige (kort før kampstart, hvor man må gå ud fra at alle er i form) at han ikke "føler sig klar". Og hvad f..... betyder det egentlig? Er det benene eller hovedet. For fysikken må og skal da være klar, ikke? Så det er hovedet, der ikke er klar. Men er det ikke hele fodboldens natur at du ligesom skal være klar, hele tiden? Især når du er udtaget til truppen. Hvordan kan man ikke være klar? I don't get it. Men prøv lige at høre, hvad han siger, hovedpersonen selv (til sporten.dk):
"Da Morten beder mig om at varme op, spørger jeg ham om, hvorfor jeg er blevet tilsidesat. Men det får jeg ikke svar på. Derfor har jeg svært ved at føle, at jeg bliver værdsat. Du har brug for at føle dig værdsat og brug for at føle dig som en del af noget for at du kan føle dig 100% klar."
Eh, are you kidding me? Og er jeg den eneste der talte 4 gange 'føle'. OMG, han er professionel atlet for søren. Det handler sg# da ikke om følelser. Dio mio altså. Mentaltræner Erik Østenkjær udtaler til samme:
"Det er et meget godt eksempel på en forkælet  unge, der reagerer i en forkælet kultur. Det er ligesom et barn, som er sur og forkælet og går ind og smækker med døren (...)"

Godt sagt, der. At man så kan vende den om og sige det samme om landstræner Morten Olsen, er en helt anden artikel ...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar